Her har du hele filmen, hvis du vil se den i et stræk.
Den varer 52 minutter
Hele filmen: HJEMMEFRONTEN - samlet spilletid 52 minutter.
Familienetværket og Hjemmefronten
Familienetværket har fået produceret filmen Hjemmefronten. Den handler om følelser og udfordringer, der kan opstå i veteranfamilier før, under og efter en udsendelse. Filmen er inddelt i 12 kapitler, som kan ses hver for sig - eller den kan ses i sin fulde længde.
|
|
Om filmen
Når en soldat sendes ud påvirkes hele familien - Kone, kæreste, børn, forældre, søskende, bedsteforældre. Der er mange bekymringer og mange måder at reagere på.
Det begynder allerede før udsendelsen. Det bliver værre undervejs. Hjemkomsten er heller ikke ukompliceret. De pårørende er bange for, hvordan det skal gå: Hvordan skal vi klare at være væk fra hinanden så længe? Hvad med børnene? Hvordan skal hverdagen fungere? Er det farligt derude? Hvordan holder vi forbindelsen? Hvordan reagerer omgivelserne? Arbejdspladsen, skolen? Hvordan siger vi farvel? Den sidste Vilje? Og hvad nu hvis? Alt for mange går alene med deres bekymringer, spørgsmål og frustrationer. |
filmen møder vi en stribe pårørende, der er veteraner fra hjemmefronten. De har stået midt i det - mange af dem flere gange. Her giver de erfaringer og tanker videre. Om stort og småt og forbudte følelser. Det er svært, når soldaten skal af sted, men kan være lige så svært, når soldaten kommer hjem igen.
Filmen er inddelt i tre afsnit. Før udsendelse, under udsendelse og efter udsendelse. Man kan se hele filmen på en gang eller gå ind at vælge det afsnit lige nu har behov for at vide mere om. Ud over de pårørende medvirker også en socialrådgiver fra Veterancentret i Karup og en psykolog fra Veterancentret Ringsted. Filmen er produceret af Krithfilm for Familienetværket – et netværk af pårørende til soldater og veteraner med støtte fra Veterancentret i Ringsted. |